Iht. trinmål[1]

Tema

Aktivitet

”Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre”

”Beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation”

”Frihed er det bedste guld”.

Litteratur:

Min Grundlov.

Hit med historien! (9),

s. 54-80.

I 1700-tallet fødtes forestillingen om, at det enkelte menneske har en række frihedsrettigheder, som det er statens opgave at opretholde, sikre og værne om.

* Ytringsfrihed er et gode, der dog samtidig afstedkommer en række etiske udfordringer.

* Sammenhængen mellem en demokratisk styreform og dennes frihedsrettigheder.

* De filosofiske og (idé)historiske forudsætninger for frihedsbegreberne.

* Menneskerettigheder i international sammenhæng.

”Beskrive det internationale samfunds håndtering af krigsforbrydelser”

”Give eksempler på begivenheder og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke”

”Give eksempler på internationalt hjælpearbejde og de vanskeligheder, der er forbundet hermed”

”Det onde”.

Litteratur:

Hit med historien! (9),

s. 86-121.

Redegør for udviklingen i Tyskland i 1920’erne op til 1940’erne. Der lægges vægt på at præsentere forskellige forklaringer på det nazistiske holocaust og folkedrab i almindelighed.

* Viden om nazisternes vej til magten.

* Kendskab til teorier om nazisme.

* Indsigt i fjendebilleders opbygning og forudsætninger.

* Indsigt i faktorer, der kan føre til folkedrab.

”Berette sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger fra flere kilder”

”Tage stilling til pålideligheden af kildemateriale, bl.a. fra internettet”

”Forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger”

”Kunsten fortæller”.

Litteratur:

Hit med historien! (8),

s. 6-29.

(Goya + Dino & Jack Chapmann)

Her vil fokus være på det åbenlyse samspil mellem kunst og det samfund, hvori det opstår. Vægten lægges på, hvorledes kunst kan anvendes som kilde til forestillinger og mentaliteter i en given tid(speriode).

* Færdighed i at bruge kunst som historisk kilde.

* Viden om kunst i en samfundsmæssig kontekst.

* Kendskab til væsentlige stilarter.

* Forståelse for væsentlige epokers kunstneriske udtryk.

”Give eksempler på begivenheder og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke”

”Give eksempler på nyhedsmediers vurderinger af aktuelle begivenheder og redegøre for, hvordan de er bundet til den tid, vi lever i”

”Demonstrere overblik over længerevarende tidsforløb”

”Beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation”

”Drøfte forskellige former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund”

”Ungdommens kulturer”.

Litteratur:

Hit med historien! (8),

s. 46-67.

Midtpunkt vil her være på mest fremtrædende vestlige ungdomskulturer. Hovedvægten lægges på rock ’n roll-kulturen i slutningen af 1950’erne, aspekter af ungdomsoprøret i 1960’erne samt kendetegn ved nutidens ungdomskulturer, fx. E.M.U. og hele kulturen i og omkring det hedengangne Ungdomshuset.

* Kendskab til centrale kulturbegreber.

* Forståelse for kulturpåvirkninger og forandringer af/i kulturen.

* Viden om forskellige ungdomskulturer.

* Erkendelse af betydningen af samfundsmæssig engagement.

”Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre”

”Beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation”

”Folk og fædreland”.

Litteratur:

Hit med historien! (8),

s. 68-101.

Vi vil her beskæftige os med 1800-tallets Danmark og koncentrere os om udviklingen og opbygningen af nationalstaten og national identitet eller danskhed som et forestillet fællesskab.

* Viden om konsekvensen Napoleonskrigene for Danmark.

* Kendskab til økonomiske, sociale og politiske vilkår i Danmark frem mod Grundlovens implementering i 1849.

* Kendskab til Danmarks samspil med de europæiske stormagter og nabostaterne.

* Viden om de slesvigske kriges forudsætninger, forløb og følger.

* Indsigt i den danske nations opbygningsproces.

”Demonstrere overblik over længerevarende tidsforløb”

”Drøfte forskellige former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund”

”Beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation”

”Beskrive sammenhængen mellem samfund og produktionsformer”

”Den kolde krig”.

Litteratur:

Hit med historien! (8),

s. 120-143.

Fokus placeres her på international politik fra Anden Verdenskrigs slutning frem til omkring 1990. Første halvdel af Den Kolde Krig, dvs. fra 1945 til 1963, vil blive tildelt særlig opmærksomhed.

* Opnå viden om baggrunden for Den Kolde Krig.

* Erhverve sig grundlæggende indsigt i perioden, hvor vi havde et delt Europa.

* Kendskab til betydelige begivenheder under Den Kolde Krig.

 * Erhverve sig forståelse for faktorer, der førte til Den Kolde Krigs afslutning.

”Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre”

”Give eksempler på nyhedsmediers vurderinger af aktuelle begivenheder og redegøre for, hvordan de er bundet til den tid, vi lever i”

”Give eksempler på begivenheder og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke”

”Danskhed”.

Litteratur:

Hit med historien! (9),

s. 18-53.

Her vil vi fokusere på, hvordan opbygningen af en dansk nationalidentitet og selvforståelse er opstået og har udviklet sig siden omkring 1800 og dette ikke mindst i mødet med andre kulturer.

* Få kendskab til, hvordan og hvorfor forestillinger om danskhed er opstået og har udviklet sig.

* Få viden om begrebet national identitet, dets indhold, forudsætninger og konsekvenser for mennesker og samfund.

* Opnå viden om, hvordan racebegrebet blev opfattet og brugt i første halvdel af 1900-tallet.

* Erhverve sig indsigt i interne og eksterne faktorer, der har ændret dansk kultur og national forståelse.

(17-) 18

Repetition